Vedligeholdelse af din bolig – 3 ting du skal være opmærksom på

Foto: Shutterstock.com

Det er dejligt at have fundet en bolig, som skal danne rammerne omkring ens familie og hjem. Det skaber en tryghed, og derfor er det så utrolig vigtigt at holde boligen ved lige, så den kan holde længe og være et rart sted at være. Det gælder uanset, om du er førstegangshusejer eller har erfaring med at være boligejer fra tidligere. For at sikre vedligeholdelsen af boligen, så er der nogle ting, du kan være opmærksom på. Herunder er 3 vigtige bud udvalgt, så du kan holde øje med boligen allerede nu. 

Undgå vandskader og fugt

Vand kommer du uden tvivl til at støde på, da din bolig ligger i Danmark. Derfor er det vigtigt, at du holder godt øje med, at dit tag kan lede vand væk fra huset. Det gør du blandt andet ved at holde dine tagrender rene. Nedløb og brønde bør også rengøres og tjekkes, så vandet ikke løber over og risikerer at ramme huset. I kan opleve vandskader ude som inde, hvis I ikke er opmærksomme, og det kan ødelægge boligen.

Fugt er også en typisk ting, som husejere vil støde på. Det kan efterlade nogle grimme og usunde pletter i boligen. Nogle kan tørres af med en klud, men andre kræver en mere dybdegående behandling. For at undgå fugt så er det en god idé at lufte ud ofte. 

Skadedyr kan gøre alvorlig skade på din bolig

Skadedyr er typisk gnavere eller insekter, som generer mennesker, og selvom du kan tage dig nogle forbehold, så vil du aldrig kunne sikre dit hus 100% mod de irriterende dyr. For at holde boligen vedlige er det derfor en god idé at være opmærksom på dyrene. De kan nemlig ødelægge både inventar, møbler, træ og mursten. Hvis du opdager, at du har ubudne gæster, så er det bare om at reagere hurtigt. Nogle skadedyr kan du være heldig at komme af med selv, men der er nogle, som kan gøre stor skade, som er bedst at lade professionelle om. 

Nogle af de dyr, som særligt kan gøre skade på boligen og dens inventar er:

  • Myrer (særligt Herkulesmyren og Orangemyren)
  • Husbukke
  • Borebiller og rådborebiller
  • Murbier
  • Møl
  • Rotter
  • Mus

Det er dog blot nogle, for listen af skadedyr er enormt lang. 

Hvis du har problemer med nogle af de ovenstående eller andre skadedyr, så er det en god idé at kontakte professionelle skadedyrsbekæmper, som kan hjælpe med skadedyrsbekæmpelse. På den måde sikrer du bedst muligt, at skadedyrene ikke vil komme igen, og at der derfir ikke vil komme skade på dit hjem. 

Vær opmærksom på husets træværk

Hvis din bolig har træ udendørs, enten i forbindelse med selve ydersiden af boligen, et skur, garage eller træværk som plankeværk, så er det værd at vedligeholde. Træet bliver udsat for vind og vejr, så det kan risikere at blive ramt af fugt og råd. Du kan selv tjekke om dit træværk trænger til vedligeholdelse ved at benytte en spids genstand til at presse mod træet forsigtigt. Hvis den spidse genstand går mere end 1 cm ind, så bør træet blive udskiftet. 

Hvis træet blot skaller, så er der stadig tid til at redde det. Du kan her male det eller behandle det. Det gælder også, hvis træet føles tørt, har små revner eller laver små buler. Et godt tip er altid at spørge hos din lokale forhandler, hvilken maling eller behandling, som er det ideelle valg i din situation. Du bør desuden altid male, når luftfugtigheden er lav, hvis du ønsker et pænt resultat, der varer ved.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*