Tips til at tage færre piller i dagligdagen

Mange danskere oplever smerter i dele af kroppen. Den hurtigste og nemmeste løsning er at tage piller, der hjælper mod smerten. Piller er fantastiske, fordi de netop går ind og lindrer smerter, så vi får det bedre igen. Men man kan hurtigt komme til at tage for mange piller i løbet af sin dagligdag – og dette er ikke optimalt. 

Undersøgelser viser, at hver fjerde dansker mindst én gang om ugen tager smertestillende medicin for at kunne klare sit job. Hver sjette dansker tager smertestillende piller hver eneste dag for at kunne passe deres arbejde. 

Er du blandt dem, der tager mange piller i løbet af ugen, kan du her få tips til, hvordan du kommer til at tage færre af dem. 

Nedtrapningsplan og smerteklinik

Tager du meget medicin, fordi du har fået det på recept fra lægen, kan du med fordel få taget et kritisk blik på medicinen. Er noget af det unødvendigt? Modarbejder nogle af præparaterne hinanden? Kan du skære ned på et par stykker? 

Tag til din læge og få efterset dit ugentlige pilleforbrug. Herefter kan I med eventuelt udarbejde en nedtrapningsplan sammen, således du kan tage færre piller fremover. Du kan også afprøve alternative medicineringsformer, som du kan læse mere om her. 

Har du kroniske smerter, kan du også blive henvist til en tværfaglig smerteklinik. Denne henvisning skal du have af din læge. På den tværfaglige smerteklinik kan patienter med kroniske smerter få hjælp og behandling, så de kan forbedre deres livskvalitet. 

Bevæg dig og udøv mindfulness samt meditation

Selvom bevægelse og fysisk aktivitet kan virke som det, man mindst har lyst til at gøre, når man har ondt, er det virkelig vigtigt at få gjort. Når du rører din krop, gør det godt for dine muskler og led. Du kan f.eks. kaste dig ud i varmtvandstræning. Det varme vand skåner din træning og fungerer yderst godt for smerter i muskler, ryg og led. 

Yoga er særdeles fordelagtigt for dig, der har stramme og stive muskler. Yogaøvelserne vil gå ind og løsne godt op, og du vil mærke en markant forskel efterfølgende. Husk ikke at overanstrenge dig selv, da dette blot vil have den modsatte effekt. 

Du kan også lette dine smerter ved at udøve mindfulness eller meditation. Dette er især godt for dig, som har søvnproblemer eller sover dårligt om natten. Mindfulness og meditation beroliger nemlig sindet og får dig til at slappe meget bedre af. 

Andre tips til at lette dine smerter er at være sammen med andre og tale om dine smerter. Her træder smerterne lidt i baggrunden, og du fokuserer i stedet på samværet med andre.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*