En ustoppelig ægypter: Mo Salah månedens spiller to gange i træk

Mange af Liverpool FC’s fans så nok på sagen med en vis skepsis eller havde kun skuldertræk til overs for det, da manager Jürgen Klopp i 2017 hentede en ægyptisk angriber i Roma.

Det skriver Sport.

Her spillede han ganske vist fornuftigt og havde i den netop overståede sæson scoret 19 mål i 41 kampe for sin klub. Men at slå klubrekorden for transferbeløb for at få en spiller til klubben, som de flest mest huskede som et flop i Chelsea i et par år tidligere… hmm.

Bragede igennem i første sæson

Den lille angriber skulle imidlertid ikke brug lang tid på at overbevise Liverpools fanbase om sine kvaliteter. Allerede i sin debutkamp, en ellers lidt skuffende 3-3 mod Watford, bragte han sig på tavlen. 

I sin første sæson for klubben blev Mo Salah den spiller i Liverpool FC’s historie, der hurtigst nåede op på at score 20 mål – bare 26 kampe skulle han bruge for at nå det. Da han i maj måned 2018 scorede sit mål nummer 32 i ligaen slog han rekorden for flest scorede mål i en Premier League-sæson.

Ægyptisk fodbolds absolutte stjerne

Der er gennem de sidste tre årtier for alvor begyndt at dukke afrikanske spillere op på højeste niveau i Europa, men Ægypten hører ikke til blandt de største leverandører af talent til de europæiske klubber. Med fire mål i en 5-0 kamp mod Watford i marts 2018 – han lagde op til det ene mål, han ikke selv scorede – leverede Mo Salah det første ægyptiske hattrick i Premier Leagues historie.

Med tanke på Ægyptisk fodbold generelt er der nok ikke mange landsmænd der gør ham kunsten efter foreløbig, og han er da også en stjerne langt over alle andre på sit landshold. Han har modtaget forskellige hædersbevisninger i afrikansk fodbold, for eksempel African Player of The Year i 2017. 

… og han bliver bare ved og ved

Mohammed Salah har nu været med til at vinde både Champions League og det engelske mesterskab for Liverpool. Da han scorede i dette års åbningskamp, blev han den første spiller klubben til at score i fire sæsonstarter i træk.

Nu er han kåret som månedens spiller i Premier League af PFA’s fans både i september og i oktober, og han er gået ind i landsholdspausen som topscorer i ligaen med 10 mål, som er scoret i 11 kampe. 3 af målene faldt i udraderingen af ærkerivalerne fra Manchester United.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*