Liverpool-ikonet Steven Gerrard skal stå i spidsen for Aston Villa

Efter en lang stribe af nederlag i Premier League valgte klubbens ledelse at fyre manager Dean Smith. Rygterne om, hvem der skulle være hans efterfølger i den traditionsrige Birmingham-klub, begyndte straks at svirre.

Det skriver Fodbold.dk.

To af de navne, der hurtigt blev nævnt, var tidligere Brøndby-træner og nuværende manager for Brentford Thomas Frank og landstræner Kasper Hjulmand – tanken om at miste Hjulmand kunne nok give koldsved og rysteture i fodbolddanmark. Nu kan vi ånde lettet op, for det står kart, at Steven Gerrard overtager roret i Aston Villa.

Et af Liverpool FC’s største ikoner

Steven Gerrard har en stor plads i alle Liverpoolfans hjerte – en af de ”One Club Men” (næsten da), der er så sjældne i moderne fodbold, og den dynamiske og målrettede midtbanemand gik altid forrest og hankede op i sine medspillere i modgang.

Han debuterede som bare 18-årig på Liverpools førstehold som del af en talentfuld generation, der også talte spillere som Carragher og Michael Owen. Et af de helt store ikoniske øjeblikke i Liverpool FC’s historie var sejren over AC Milan i CL-finalen i 2005, hvor Gerrard spillede en stor rolle som igangsætter og indpisker, da man skulle indhente den italienske 3-0 føring. 

Gerrards managerkarriere

Liverpool FC’s fan tilgav nok, at han som 35-årig tog et kort, afsluttende ophold i New York Galaxy inden han slog sig på manager-gerningen. Efter en kortere periode som ungdomstræner i hjerteklubben rykkede Gerrard videre til den skotske traditionsklub Glasgow Rangers, hvor han tiltrådte inden sæson 2018/19.

Her er det blevet til to sølvmedaljer og senest lykkedes det så at henter mesterskabet til klubben – det 55. i klubbens historie, men også det første siden konkurs og tvangsnedrykning i 2012. 

Stor udfordring venter i Aston Villa

Der venter den nye manager en stor opgave i den traditionsrige Birmingham-klub, der lige nu ligger bekymrende tæt på nedrykningsstregen – men dog på den rigtige side. Ambitionerne til mere end det i den traditionsrige klub, der var med til at etablere den engelske fodboldturnering tilbage i 1888 og Premier League i 1992. 7 mesterskaber er det blevet til, men det seneste ligger helt tilbage i 1981 og de seneste pokaler er mere ydmyge: Liga Cuppen i 1994 og 1996 og Toto Cuppen, den lille europæiske sommerturnering, i 2001. I første omgang er man nok tilfredse med en stabilisering – holdet har tabt de seneste fem kampe.

Vær den første til at kommentere dette indlæg

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*