PETG-filament til 3D-print: Alt, du skal vide om PETG-filament (2022)

PETG er et godt olie-baseret filament til 3D-printning. Det er stærkere end PLA på næsten alle parametre, men lige så nemt at printe med – hvis blot man har en heatbed, altså. Læs med her, og bliv klogere på PETG som 3D-filament.

Fordele ved PETG-filament: Stærkt og holdbart til prisen

PETG er et let 3D-filament at printe med – næsten sammenligneligt med PLA, hvis blot man ser bort fra brugen af heatbed. Det samme gælder prisen på PETG. 

Til gengæld får du stærkere og mere holdbare resultater langs alle parametre med PETG-filament. Dette gør PETG til et fantastisk kost-effektivt filament at lave 3D-prints ud af. Det er nemt at farve PETG efterfølgende, og materialet er også let at efterbehandle.

Endelig er PETG-prints også fødevarevenlige, da de ikke er giftige. De reagerer ikke kemisk med omverdenen, og du kan derfor være helt rolig i din omgang med PETG-prints.

Ulemper ved PETG-filament: Ikke miljøvenligt

PETG har dog en enkelt ulempe ift. PLA-filament: PETG er en oliebaseret plastik. Konkret betyder det, at det ikke lader sig kompostere naturligt efter endt brug. Det er altså ikke lige så bæredygtigt at 3D-printe med PETG som det er at 3D-printe med PLA.

PETG-filament egenskaber

    • Materiel styrke: 53 MPa
    • Stivhed: 5/10
  • Holdbarhed: 8/10
  • Max. brugstemperatur: 73°C
  • Termisk ekspansion: 60 µm/m-°C
  • Tæthed: 1.23 g/cm3
  • Printbarhed: 9/10
  • Ekstruderings-temperatur: 230-250°C
  • Heatbed-temperatur: 75-90°C
  • Heatbed nødvendig? Ja

PETG-filament priser: PETG ligger i den billige ende

PETG-filament ligger i den billige ende af skalaen. Du kan regne med at finde PETG-filament til prisintervaller mellem 180 kr. pr. kg. og 200 kr. pr. kg. Køb det på nettet, hvor du som regel kan finde PETG-filament til billigere penge end hvis du går i de fysiske butikker.

Konklusion

PETG-filament er et godt 3D-filament, der går til de fleste 3D-printere. Det udgør et fremragende alternativ til PLA, der bytter sig til mere styrke og holdbarhed for mindre miljøvenlighed. For nogle er dette en byttehandel, de fint kan gå med til – og for andre er miljøvenligheden afgørende for valget af filament til 3D-printning. 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*